Victor

Victor

Hjernerystelse efter skiferie

 

En uge efter skiferie klager vores dreng over træthed, koncentrationsbesvær i skolen og hovedpine.

Han fortæller, at han slog hovedet i et af sine styrt på skiferien, og et besøg hos lægen viser, at han har fået hjernerystelse. Lægens anbefaling er, at han skal skære computerspil ned til det halve og kan gå i skole.

Da vi kender flere, som har haft hjernerystelse, hvor udfaldet har været kronisk hovedpine og arbejdstidsnedsættelse, kontaktede vi Berit, da vi gerne ville undgå kroniske mén.

Berits råd og anbefalinger var anderledes end lægens, men vi ville hellere have, at det tog 14 dage ekstra, og at han blev rask.

De første 14 dage var han hjemme fra skole og brugte ingen elektronik eller læste. Han var stadig træt og havde ofte hovedpine.

Råd og vejledning angående optrapning af skole og elektroniske stimuli gjorde at vores dreng 2 måneder efter styrtet var tilbage på fuld tid i skole, kunne dyrke sport og ikke mindst spille Fortnite på computeren.

Som forældre gav det en tryghed, at det var en med forstand på hjernen, der rådgav og vejledte i forbindelse med hans forløb. På den måde blev råd og vejledning tilpasset vores dreng og tog udgangspunkt i hans symptomer.
I dag har vi en dreng uden mén.

Mor og far til Victor på 10 år