Sigrid (33 år)

Indsendt af admin den

Berit har hjulpet mig med at danne overblik og sortere i symptomer og årsag-virkning, og givet mig gode værktøjer til at forvalte min energi og håndtere min hverdag - helt væsentligt, når det hele har været nyt og fremmed for mig, men også når jeg lige så stille er blevet mere "mig selv" igen. Det har været guld værd at have hendes kyndige vejledning til at få styr på både den overordnede situation, prioriteringer i hverdagen, mine bekymringer og at passe på mig selv og mit mentale helbred. 

Jørgen (50 år)

Indsendt af admin den

Berit har i løbet af vores samtaler givet mig nogle simple, men gode værktøjer til at styre energiniveauet og undgå at udtrætte hjernen. Det har betydet, at jeg ikke har oplevet nogen tilbagegang det seneste halve år, siden vi startede samtaleforløbet - men i stedet en jævn og konstant fremgang. Jeg har følt, at Berit fra starten har taget udgangspunkt i, hvordan jeg ønskede min hverdag skulle være og herfra kommet med værktøjer til egen anerkendelse af udfordringer og input til optimeringer.

Anna Rosa (38 år)

Indsendt af admin den

Som sendt fra himlen, trådte Berit ind i mit liv. Hun kom med en stor faglighed og et stort hjerte, og med det samme følte jeg mig i gode hænder og tryg. Hun guidede mig igennem – igennem hvordan jeg kunne fordele min energi og helt konkret hvordan jeg kunne klare min hverdag, og hvordan jeg skulle blive bedre. Hun tog ikke kun vare på mit hoved, men mit liv – og min rolle som mor, kæreste, medarbejder og veninde.

Anette (44 år)

Indsendt af admin den

Mit forløb hos Berit har givet mig kendskab og forståelse for hvordan hjernen reagerer. Jeg har fået redskaber til hvordan jeg skal agere ved forskellige symptomer. Uden Berits støtte, opmuntring og udfordringer ville jeg ikke være nået dertil hvor jeg er i dag. Jeg har fået livsglæden og troen på at det hele nok skal gå!

Michelle (30 år)

Indsendt af admin den

Jeg kom ind til Berit og lærte et nyt udtryk - hjernetræthed. Berit kunne gennemskue mig fra start, og hoppede ikke på mit “jeg har det fint” Hun gav mig nogle skemaer som skulle udfyldes, så jeg kunne få et overblik over hvad der trigger mine symptomer. Det var et virkelig fint redskab, specielt for en som mig, som normalt bare kører med 110 i timen.

Kasper (16 år)

Indsendt af admin den

Hjernehinde blødning

Hun var god til at lytte til, hvad jeg havde at sige, og hvad jeg gerne ville. Hun var ikke kun opsat på at få mig i skole, hun var også god til at huske, at jeg også gerne ville være sammen med mine venner.

Trine

Indsendt af admin den

Kroniske smerter og føleforstyrrelser

Jeg kan i høj grad anbefale et forløb med Berit til enhver, som er eller som har været sygdomsramt, og hvis hverdag ikke længere fungerer optimalt. Jeg følte mig i trygge hænder lige fra det første møde med Berit, og jeg har haft stor gavn af mit forløb med hende. Derfor er jeg nu godt på vej tilbage til mit gamle liv og arbejdsliv.

Sabrina

Indsendt af admin den

Hjernerystelse

Berit har været en kæmpe støtte igennem hele mit forløb, hvor hun har lært mig en masse omkring hvordan det er at have en hjernerystelse samt hvad det vil sige at være udfordret med hjernetræthed.

Tilmelding til front

Kom i kontakt

Er du interesseret i en gratis og uforpligtende samtale, så kontakt mig via formularen.

Jeg vender tilbage til dig, så vi kan aftale et tidspunkt for samtalen.