Jens Christian

Slog baghovedet

13. september 2020 snublede jeg i en leg med min datter og slog baghovedet i en grussti. En tåbelig hverdagsfejl, som skulle vise sig at have gennemgribende konsekvenser for mig.

Straks efter jeg var faldet, satte jeg mig op, og sjældent har jorden roteret så hurtigt. Den første tilbagemelding fra lægevagten var et kraftigt slag i hovedet, og det ville gå over efter 3-4 dage. Her snart et år efter, må jeg konstatere, at de tog fejl inde ved lægevagten.

Når hele verden pludselig bliver en sammenblanding af smerter, svimmelhed, lydfølsomhed og meget andet, kombineret med at der er en form for apati i den offentlige lægesektor, følte jeg mig for alvor rådvild og hjælpeløs. Jeg husker at jeg sagde, at jeg bare gerne ville knokle på med at få det bedre, men at det paradoksale var, at det bedste jeg kunne gøre ifølge lægerne var ingenting…

På dette tidspunkt faldt vi over en artikel om Berit og tænkte, at det var et forsøg værd at kontakte hende.

Første samtale med Berit gav håb om, at der faktisk var nogle mennesker som vidste noget om hjernerystelse, og hvad jeg selv kunne gøre og lige så vigtigt, ikke skulle gøre. Det var mest af alt det jeg havde brug for på dette tidspunkt – et ankerpunkt med viden og forståelse for min situation. En person, som kunne hjælpe mig ind på en vej mod at få det bedre; at slippe for eller i det mindste reducere mine hovedpiner, svimmelhed og alle de andre symptomer jeg havde.

Selve processen Berit tog mig igennem, gav mig en rammesætning til bedre at forstå mig selv, mine symptomer, og hvad der fremprovokerede dem, hvilket betød, at jeg kunne genvinde en hverdag – i hvert fald i perioder af dagen.

Der er ingen tvivl om, at en hjernerystelse tager tid for at hele, og med processen fra Berit, blev det muligt for mig, at navigere i helingsprocessen og fastholde en form for hverdag uden at overanstrenge mig. Selv om det kan virke værdifuldt, vil jeg sige, at den største gevinst ved at gennemføre mit forløb med Berit, var, at jeg endelig mødte en person, som vidste hvad det drejede sig om, som samtidig kunne forstå, hvordan jeg havde det. Det gav mig en tryghed om, at det hele nok skulle blive bedre, og at jeg kunne influere på det.

Jens Christian