Gå til hovedindhold

Klinik til hjernetræthed i Uldum nær Vejle og Horsens

MIN DAG, MIN ENERGI

Oplever du, at hovedet hurtigt bliver træt – selv efter små, helt almindelige ting i hverdagen? Hjernetræthed kan føles overvældende og svært at forklare, men du er langt fra alene. Mange oplever denne form for mental udmattelse efter f.eks. stress, sygdom eller en blodprop.

På min klinik i Uldum – tæt på Vejle og Horsens – møder jeg dig med forståelse og tilbyder en tryg og faglig tilgang til at håndtere hjernetræthed. Sammen finder vi vejen til mere ro, energi og overskud i hverdagen.

Kontakt mig

Hjernetræthed – lær at genkende signalerne og få den rette støtte

Hjernetræthed viser sig ofte som en følelse af, at hjernen hurtigt bliver overbelastet – selv ved helt almindelige opgaver. Måske har du svært ved at holde fokus, mister overblikket eller føler dig mentalt udmattet uden helt at forstå hvorfor.

  • Hjernetræthed efter en blodprop, hjernerystelse eller længerevarende stress
  • Mental udmattelse i forbindelse med ADHD eller depression
  • Udfordringer med at følge med i samtaler, planlægge og træffe valg

Hvis du kan genkende noget af dette, så ved jeg, hvor vigtigt det er at blive taget alvorligt. Jeg arbejder med nænsom rådgivning og tilbyder målrettede energiforvaltningsforløb, der giver dig redskaber til at forstå din hjernetræthed – og skabe mere ro og balance i din hverdag, i dit eget tempo.

Få rådgivning om Hjernetræning i Uldum tæt på Vejle og Horsens

Få din livskvalitet tilbage

Få dit overskud tilbage

Få din hverdag tilbage

HVAD ER HJERNETRÆTHED?

Hjernetræthed opstår, når hjernen bliver overstimuleret, hvilket den gør markant hurtigere hos personer med visse diagnoser end hos raske personer. Den største udfordring ved hjernetræthed er, at symptomerne ofte er usynlige og ikke altid er til stede hele tiden. De kan opstå pludseligt og uden varsel.

Hjernetræthed er en af de mest almindelige konsekvenser af de ovenfor nævnte diagnoser som ADHD, stress og depression.

Mange oplever trætheden som den primære årsag til, at de føler sig begrænsede i hverdagen – fx i forhold til at deltage i sociale arrangementer eller vende tilbage til arbejde og studie.

Symptomerne på hjernetræthed er meget individuelle, men fælles for dem er, at de ikke nødvendigvis er konstante; de kommer og går, hvilket gør dem svære at kontrollere.

Få hjælp til hjernetræthed Energiforvaltningsforløb

SYMPTOMER PÅ HJERNETRÆTHED

KAN DU GENKENDE ÉT ELLER FLERE AF NEDENSTÅENDE SYMPTOMER?

MASSIV TRÆTHED

Selv helt almindelige og velkendte aktiviteter føles uoverkommelige.

Koncentrationsbesvær

Jeg har svært ved at følge med i samtaler, og jeg glemmer informationer.

Øget irritabilitet

Jeg bliver frustreret fordi ”alting” driller og er uoverskueligt.

Hovedpine

Jeg har en trykkende hovedpine. Det føles som at have et bånd om hovedet.

Synsforstyrrelser

Jeg har sløret syn og svært ved at fokusere, når jeg fx læser en bog eller kigger på en skærm.

Øget rastløshed

Selvom jeg er træt, har jeg svært ved at finde ro og hvile.

Svimmelhed

Jeg føler mig pludselig utilpas, og som om jeg skal besvime.

Lydfølsomhed

Jeg har svært ved at tolerere almindelige dagligdagslyde fra omgivelserne, som fx klirren fra bestik, samtaler, radio o.lign.

Søvnproblemer

Jeg har svært ved at falde i søvn. Jeg har en afbrudt nattesøvn.

RÅDGIVNING OG VEJLEDNING OM HJERNETRÆTHED OG ENERGIFORVALTNING

Jeg tilbyder specialiseret rådgivning og vejledning til dig, der oplever hjernetræthed som følge af sygdom. Mit mål er at skabe en dybere forståelse af hjernetræthed og de udfordringer, det kan medføre i din hverdag. Gennem konkret vejledning hjælper jeg dig med at forvalte din energi mere hensigtsmæssigt, så du kan opnå større trivsel og succes i aktiviteter, der er meningsfulde for dig.

Hjernetræthed kan være usynlig for omverdenen, men mærkes dybt i kroppen og sindet. Jeg hjælper dig med at finde din vej i en hverdag, hvor energien ikke altid rækker – og hvor det at lytte til egne behov er afgørende for at finde balance.

Jeg tror på, at vi alle gør det bedste, vi kan, under de givne omstændigheder. Derfor møder jeg dig med åbenhed, anerkendelse og respekt. Min tilgang er baseret på en grundlæggende tro på, at du er ekspert i dit eget liv, og jeg arbejder nysgerrigt og empatisk ud fra dit indefra-perspektiv.

Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe mange mennesker med hjernetræthed – både i og omkring Uldum, Vejle, Horsens, Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Uanset om du ønsker sparring, struktur eller konkrete redskaber, står jeg klar til at støtte dig på din vej mod mere overskud og livskvalitet.

Læs mere om rådgivning

Facebook

Instagram

LinkedIn

Bemærk:

Min klinik er en privat virksomhed, der ikke modtager tilskud eller støtte fra det offentlige sundhedsvæsen eller organisationer. Jeg har dog god erfaring med ulykkes- og sundhedsforsikringer og vil derfor anbefale, at du undersøger, om din ulykkes- eller sundhedsforsikring giver tilskud til mit forløb. 

Gratis og nem parkering lige ved døren.

DIT FORLØB MOD HJERNETRÆTHED – TILPASSET DINE BEHOV

Et forløb hos mig er meget individuelt

Når du oplever hjernetræthed, har du brug for et forløb, der tager højde for netop din situation og dit energiniveau. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i dine symptomer, begrænsninger og ikke mindst dine ressourcer – for det er her, potentialet for bedring ligger. Sammen arbejder vi på, at du kan genoptage dine vante aktiviteter og vende tilbage til en mere stabil og genkendelig hverdag.

Konsultationerne foregår primært som samtaler, suppleret med hjemmearbejde som fx dagsskemaer. Disse bruges aktivt til at identificere mønstre i din hjernetræthed og planlægge konkrete skridt i dit videre forløb. Viser det sig relevant, kan vi supplere med holdtræning, sansebearbejdning eller teknikker til beroligelse, der understøtter arbejdet med energiforvaltning og giver din hjerne bedre betingelser for restitution.

Jeg har god erfaring med at støtte klienter i en gradvis og bæredygtig tilbagevenden til arbejde, uddannelse eller studieliv – og hjernetræthed skal ikke stå i vejen for dine mål.

Støtte i dit tværfaglige rehabiliteringsforløb

Når hjernetræthed fylder i hverdagen, kan det være svært at navigere i de mange råd og forventninger fra jobcenter, sundhedssystem og arbejdsplads. Jeg hjælper dig med at skabe overblik og går i dialog med de relevante fagpersoner, så vi sammen sikrer, at du får den støtte og de rammer, du har brug for i din rehabilitering.

I klinikken samarbejder jeg med udvalgte fagfolk og tilbyder tværfaglig sparring, hvis det vurderes relevant for dit forløb. Målet er at skabe helhed og ro, så du kan fokusere på det vigtigste: at finde din vej tilbage til mere energi, struktur og livsglæde – på trods af hjernetræthed.

Læs mere om mine samarbejdspartnere Kontakt mig nu

OM BERIT THERKELSEN

JEG HAR SIDEN 2005, HVOR JEG BLEV UDDANNET ERGOTERAPEUT, ARBEJDET MED GENOPTRÆNING AF FØLGER EFTER HOVEDTRAUME OG APOPLEKSI (BLODPROP ELLER BLØDNING I HJERNEN).

Siden 2014 har jeg fokuseret og specialiseret min viden om hjernetræthed, og hvad det kan have af konsekvenser for den ramte og dennes pårørende.

Jeg har udviklet arbejdsredskabet Min Dag | Min Energi, som jeg bruger i mine klienters forløb. Jeg underviser derudover andre sundhedsprofessionelle i at anvende arbejdsredskabet i deres arbejde med energiforvaltning.

OPLÆG FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE, RAMTE OG PÅRØRENDE

Jeg tilbyder oplæg eller foredrag om hjernetræthed og hensigtsmæssig energiforvaltning til både sundhedsprofessionelle, ramte og pårørende.

Oplæggene giver en uddybende indsigt i, hvad der sker i hjernen efter et traume eller skade, men også hvordan du som sundhedsprofessionel eller ramt kan arbejde med hjernetræthed.

Berit Therkelsen ergoterapeut med ergoterapi i Uldum tæt på Horsens og Vejle

Berit Therkelsen

Ergoterapeut

ET FORLØB VIL GIVE DIG

VIDEN

Viden og indsigt i, hvordan du fremadrettet kan forebygge mental udtrætning og dermed mindske risikoen for symptomer på hjernetræthed.

Energiforvaltning

Viden om, hvordan du forvalter din energi hensigtsmæssigt i løbet af dagen.

REDSKABER

Redskaber til, hvordan du selvstændigt kan administrere og prioritere dine aktiviteter og interesser uden at blive overrumplet af din hjernetræthed.

Overblik

Følelse af at kunne de ting, du gerne vil i din hverdag.

Tidsperspektiv

Tidsperspektivet er ligesom konsultationerne og hele forløbet meget individuelt. Mine erfaringer viser, at vi efter ca. 6 konsultationer har et godt indblik i, hvor langt du er kommet i din proces og i din egen mestring i forhold til energiforvaltningen.

Derfor skal du også forvente et grundforløb på minimum 6 konsultationer, svarende til mit energiforvaltningsforløb MDME-Basis. Dette for, at du kan opbygge en god og stabil mestring og energiforvaltning, hvilket mindsker risikoen for tilbagefald.