Kasper

I august 2019 slog vores 16 årige søn Kasper hovedet, og det viste sig desværre, at han havde fået en blødning i hjernehinden. Han bliver akut opereret, indlagt på intensiv og var efterfølgende indlagt 5 dage på sygehuset.

Umiddelbart efter vores hjemkomst fra sygehuset kom vi i kontakt med Berit, som herefter kom i vores hjem for at vejlede os i, hvordan Kasper bedst muligt kunne vende tilbage til sin hverdag.

Berit kom hjem til os uge for uge og guidede os i, hvad Kasper kunne / måtte uden at blive overbelastet, og langsomt men sikkert fik han det bedre.
Det var en hjælp, at hun kom med en faglig ekspertise og kunne fortælle os og Kasper, hvad han måtte og ikke måtte. Det var langt nemmere for ham at acceptere restriktioner såsom 10 min. med mobilen om dagen, når de kom fra Berit og ikke fra mor og far.
Berit introducerede os for et konkret redskab ”rød, gul, grøn- barometeret”, hvor Kasper lærte at vurdere sin egen tilstand. Det var en hjælp til at vurdere, hvornår han var overbelastet og var nødt til at trække sig.
Hun havde en indsigt i, hvad der var almindeligt efter et hovedtraume, og det gav os håb om, at Kasper kunne vende tilbage til sit liv uden mén.

Berit var en støtte til os forældre, der var dybt chokerede efter uheldet og bekymrede for, om vores søn ville få mén. Berit tog sig også tid til at snakke med os, så vi fik bearbejdet oplevelsen, der nær havde betydet, at vi mistede vores søn.
Hun tilbød at formidle viden om, hvad det vil sige at have et hovedtraume til skolen, hvis det var nødvendigt.

Berit havde en særlig opmærksom på, at en teenagers trivsel også var afhængig af at han kunne vende tilbage til sit sociale liv.
Hun var derfor rigtig god til at finde balancen mellem, at Kasper kom tilbage til både skolen og sin kontakt / samvær med kammeraterne. Hun gjorde det med andre ord ”legalt” at prioritere det sociale på lige fod med skolen.

“Berits omfattende indsigt var medvirkende til, at vi som forældre følte vi kunne tage nogen gode kvalificerede beslutninger for Kasper, der kunne få ham tilbage til sin hverdag.”

Lone og Michael forældre til Kasper

“Hun var god til at lytte til, hvad jeg havde at sige og hvad jeg gerne ville. Hun var ikke kun opsat på at få mig i skole, hun var også god til at huske, at jeg også gerne ville være sammen med mine venner.”

Kasper, 16 år