Jørgen

Hjernerystelse

For tre år siden fik jeg en hjernerystelse, som på mange måder ændrede min hverdag. Ikke så meget i forhold til, hvordan jeg selv syntes min hverdag skulle være, men mere i forhold til, hvor meget jeg kunne holde til.

Det har været den største udfordring de forgangne tre år og gjort, at jeg har haft mange tilbageskridt undervejs, fordi jeg ikke har haft en plan eller lyttet nok til hovedet og kroppen.

Berit har i løbet af vores samtaler givet mig nogle simple, men gode værktøjer til at styre energiniveauet og undgå at udtrætte hjernen.

Det har betydet, at jeg ikke har oplevet nogen tilbagegang det seneste halve år, siden vi startede samtaleforløbet – men i stedet en jævn og konstant fremgang.

I de første to år efter hjernerystelsen mødte jeg flere forskellige behandlere i både offentlig og privat regi. Næsten hver gang var udgangspunktet, at jeg skulle ændre radikalt på min hverdag og måske finde et andet arbejde med mindre belastning. Det var jeg ikke interesseret i, og den manglende afstemning var helt sikkert medvirkende til manglende succes ved behandlingerne og oplevelsen af tilbagegang igen, hver gang jeg havde fået det bedre.

Jeg har følt, at Berit fra starten har taget udgangspunkt i, hvordan jeg ønskede min hverdag skulle være og herfra kommet med værktøjer til egen anerkendelse af udfordringer og input til optimeringer.

Meget af det vidste jeg måske i forvejen, men Berit har været rigtig god til at motivere mig til at arbejde med værktøjerne og til at afprøve små ting, som har haft stor betydning.

I dag lever jeg næsten som inden hjernerystelsen. Jeg har indarbejdet nogle små rutinemæssige ændringer i min hverdag, som ikke betyder nævneværdigt i forhold til, hvad jeg gerne vil, men som har  stor betydning for, hvad jeg kan holde til.

Jørgen, 50 år