“Jeg holder jo pauser … så hvorfor bliver jeg alligevel mere og mere udmattet?”
Det er et spørgsmål, jeg ofte møder i mit arbejde som ergoterapeut.
Mange mennesker med hjernetræthed – eksempelvis efter hjernerystelse, stress eller længerevarende overbelastning – oplever, at de gør alt det rigtige. De forsøger at holde flere pauser, sætte tempoet ned og lytte til kroppen.
Alligevel bliver de mere og mere udmattede i løbet af dagen.
Det er ikke nødvendigvis, fordi de holder for få pauser.
Ofte handler det om, at pausen kommer for sent – eller at det ikke er den type hjernepause, som netop deres hjerne og nervesystem har brug for.
Når kroppen allerede er i alarmberedskab
Når vi er i aktivitet, bruger hjernen energi. Det er helt naturligt.
Udfordringen opstår, når vi fortsætter aktiviteten, efter kroppen er begyndt at sende de første signaler om, at belastningen er ved at blive for stor.
For at kunne klare belastningen kan kroppens stressrespons gradvist blive mere aktiveret. Det er en naturlig og vigtig mekanisme, som hjælper os med at håndtere krav og belastninger.
Men hvis vi fortsætter længe efter de første tegn på hjernetræthed, kan nervesystemet være kommet så højt op i aktivering, at det bliver sværere at finde ro igen.
Og det er ofte netop dér, mange endelig tager deres pause.
De er helt udmattede og har desperat brug for at hvile – men oplever samtidig, at pausen ikke længere giver den ønskede effekt.
I stedet kan de opleve:
- uro i kroppen
- rastløshed
- frustration eller irritabilitet
- tankemylder
- øget lyd- og lysfølsomhed
- koncentrationsbesvær
- en følelse af, at hjernen aldrig rigtig falder til ro.
Mange bliver overraskede over, at de kan ligge på sofaen uden at føle sig udhvilede.
Men fysisk inaktivitet er ikke nødvendigvis det samme som restitution.
Kroppen og hjernen kan stadig være i høj aktivering.
Den bedste hjernepause er den, du tager i tide
En effektiv hjernepause starter faktisk ikke med selve pausen.
Den starter med, at du lærer at opdage kroppens og hjernens signaler, før belastningen bliver for stor.
I mit arbejde med energiforvaltning og analyseværktøjet Min Dag | Min Energi arbejder vi blandt andet med tre forskellige energitilstande:
Aktivitetsparat
Her har hjernen gode betingelser for at være i aktivitet.
Du har energi, overblik og overskud, og hjernen har gode forudsætninger for at koncentrere sig, lære nyt, løse opgaver og deltage i hverdagslivet.
Begyndende hjernetræthed
Her begynder kroppen og hjernen at sende de første signaler om, at belastningen er ved at blive for stor.
Det kan for eksempel være, at:
- du mister lidt af overblikket
- du bliver lettere distraheret
- du bliver mere lyd- eller lysfølsom
- du bruger længere tid på at tænke
- du mærker en begyndende mental træthed
- du bliver mere kortluntet eller irritabel.
Det er ofte netop her, hjernepausen har størst effekt.
Reagerer du på de tidlige signaler, kan du give hjernen mulighed for restitution, inden belastningen bliver markant.
Markant hjernetræthed
Hvis du fortsætter aktiviteten, selvom kroppen og hjernen længe har forsøgt at fortælle dig, at belastningen er for stor, kan symptomerne gradvist tage til.
Her oplever mange, at de endelig stopper op – men at pausen ikke giver den energi tilbage, som de havde håbet på.
Det betyder ikke, at pausen er ligegyldig.
Men der kan være behov for mere tid og mere støtte til at få nervesystemet ned i aktivering, end hvis pausen var kommet tidligere.
Derfor er det ikke kun vigtigt, at du holder pause.
Det er mindst lige så vigtigt, hvornår du gør det.
Ved du egentlig, hvad en hjernepause er?
Der er også en anden vigtig forklaring på, hvorfor pauser ikke altid hjælper:
Mange af de ting, vi kalder pauser, giver faktisk ikke hjernen særlig meget pause.
Du sætter dig måske i sofaen og tager telefonen frem. Du scroller på sociale medier, læser nyheder, svarer på beskeder eller ser lidt fjernsyn.
Kroppen er måske i ro.
Men hjernen arbejder stadig.
Den skal fortsat sortere sanseindtryk, skifte opmærksomhed, forstå information, træffe små valg og forholde sig til det, du ser og læser.
En hjernepause handler derfor ikke blot om at stoppe en aktivitet.
Den handler om at give hjernen mulighed for restitution.
Den samme hjernepause virker ikke for alle
Hvad der giver restitution, er meget individuelt.
Her kan din sensoriske profil spille en vigtig rolle.
Nogle mennesker restituerer bedst i stilhed med lukkede øjne.
Andre finder mere ro gennem natur, rolige bevægelser, tyngde, varme eller musik.
Nogle har behov for at reducere sanseindtryk så meget som muligt, mens andre faktisk har lettere ved at finde ro med rolige, rytmiske og velkendte sanseoplevelser.
Der findes derfor ikke én rigtig hjernepause.
Den bedste hjernepause er den, der passer til netop dit nervesystem, din hverdag og dine behov.
Derfor starter jeg med at gøre energien synlig
Når man lever med hjernetræthed, kan det være svært selv at opdage de tidlige signaler.
Måske mærker du først trætheden, når du er helt færdig.
Måske opdager du ikke de små ændringer i koncentration, overblik, sansefølsomhed eller humør, som kommer tidligere.
Og måske er nogle af de aktiviteter, der tager meget energi, slet ikke dem, du forventer.
Derfor arbejder jeg med at gøre sammenhængen mellem aktivitet, belastning og energi synlig.
I et forløb med Min Dag | Min Energi undersøger vi din hverdag og finder blandt andet dine personlige signaler på:
- at være aktivitetsparat
- begyndende hjernetræthed
- markant hjernetræthed.
Når du lærer at genkende dine egne signaler, bliver det lettere at finde ud af både hvornår du har brug for en hjernepause, og hvilken type pause der giver dig de bedste muligheder for restitution.
For god energiforvaltning handler ikke nødvendigvis om at holde flere pauser.
Det handler om at blive bedre til at holde den rigtige pause på det rigtige tidspunkt.
Og måske endnu vigtigere:
At lære din egen energi så godt at kende, at pausen ikke først kommer, når kroppen og hjernen råber – men allerede når de begynder at hviske.
———————————————————————————————————————————————————————————————————————-
Du behøver ikke finde løsningen alene
Hjernetræthed kan være frustrerende, både for dig selv og dine pårørende. Med den rette vejledning er det dog muligt at få en bedre forståelse af dine egne ressourcer og udvikle strategier, der gør hverdagen mere overskuelig.
Hos mig arbejder vi med konkrete redskaber fra Min Dag | Min Energi, så du kan få større indsigt i dine mønstre og skabe en hverdag med mere balance og livskvalitet.
Er du i tvivl om, hvordan et forløb kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at tage kontakt for en gratis og uforpligtende samtale. Sammen kan vi finde ud af, hvad der giver bedst mening for netop din situation.